Jeg havde for nogle år siden i forbindelse med en forretningsrejse, haft en enkelt overnatning på Gl Brydegård - det var udelukkende en overnatning.
Det var på den baggrund, at konen og jeg, bookede 4 overnatninger.
Vi gik efter fred og ro, og nogle dage med afslapning - det vil jeg sige, at det fik vi langt hen af vejen. Hvad jeg ikke vidste var, at deres koncept omkring kost, betød vi var nødt til at søge ud for at spise.
Med 4 overnatninger blev Økogris og morgenmaden til et for begrænset udvalg - der manglede opfindsomhed og variation i de tilbudte menuer - og derfor blev det for os en jævn oplevelse.
Dertil kom, at vi der ikke stod op til morgenmadens start kl. 08:00, men først kom kl 09:15 (de lukkede kl 10:00). Det betød åbenbart, at så måtte vi tage til takke med lunken kaffe og juice, vi tænkte det nok var rester fra de borde der havde været der tidligt. Og så føler man sig som brokkerøv, når man kommenterer dette for personalet - men hvorfor har personalet ikke selv tænkt denne tanke?
En anden ting var - på værelset var der en avis (Analog), som udstak regler der sagde - Du må ikke have dine egne drikkevarer og snacks på værelset - men ingen steder står der skrevet - hvad tilbyder de selv, og hvad koster det🤔
Vores vurdering er - det er ærgerligt vi sidder med denne opfattelse, for det er ikke meget der skulle til, for at oplevelsen blev en anden.